Afgørelse: Kinesisk virksomhed havde producentansvaret for transportemballage, men ikke for salgsemballage
Denne tekst fungerer som et eksempel på en underrubrik, der både supplerer og uddyber hovedoverskriften. Formålet er at give læseren en klar forståelse af, hvad indholdet handler om, før de fortsætter med at læse. En god underrubrik skaber sammenhæng, vækker interesse og hjælper med at sætte scenen for det,
Sagens oplysninger
En kinesisk virksomhed (A) solgte varer påført point-of-sale label (POS-label) og fire hængeskilte fæstnet til varen med bomuldssnor, til en dansk importør (B), som dernæst solgte varerne til danske slutbrugere i B’s butikker med POS-label og hængeskilte.
Varerne blev transporteret fra en kinesisk havn til B. Forud for transporten blev varerne pakket i en HDPE-plastikpose med påført selvklæbende label og lukket med pakketape og en papkasse.
Ved modtagelsen pakkede B varerne ud af papkassen og HDPE-plastikposen med påført selvklæbende label og lukket med pakketape, og smed disse ud som affald.
Varerne blev herefter sat til salg i B’s butikker med POS-label og de fire hængetags fæstnet til varen med bomuldssnor.
Vurdering
Dansk Producentansvar vurderede, at papkassen, HDPE-plastikposen med påført selvklæbende label og pakketape, POS-label og fire hængetags fæstnet til varen med bomuldssnor var omfattet af bekendtgørelse nr. 1146 af den 29. september 2025 om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald der indsamles med emballageaffald (herefter ”bekendtgørelsen), jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Dansk Producentansvar vurderede, at papkassen og HDPE-plastikposen med påført selvklæbende label og lukket med pakketape var transportemballage jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 45 og bekendtgørelsens bilag 1, kriterium 3.
Dansk Producentansvar vurderede, at POS-label og de fire hængetags fæstnet til varen med bomuldssnor var salgsemballage jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 41.
Det følger af bekendtgørelsens § 21, at en producent, som tilgængeliggør emballage, skal lade sig registrere i producentregisteret. Producentbegrebet er defineret i bekendtgørelsens § 3, nr. 36, og omfatter både fabrikanter, importører og distributører.
Særligt for fabrikanter, importører og distributører som er etableret i tredjelande, er disse at betragte som producenter, når de første gang tilgængeliggør transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage, serviceemballage eller påfyldt emballage direkte til slutbrugere på det danske marked, jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 36, litra c. Salgsemballage er ikke indeholdt i denne bestemmelse.
Dansk Producentansvar vurderede, at A første gang tilgængeliggjorde transportemballagen direkte til slutbrugeren, hvorfor A havde producentansvaret for denne emballage.
A oplyste at der mellem A og B var aftalt, at ansvaret for varen blev overdraget til B i forbindelse med pålæsning ombord på transportskibet i Kina (FOB China). A gjorde gældende, at en aftale om FOB mellem A og B ligeledes overførte producentansvaret for emballagen.
Det følger af lovbekendtgørelse nr. 1742 af den 22. december 2025 om miljøbeskyttelse 9 p, stk. 1, at producenter af emballage skal forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel af emballage for egen regning foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af emballageaffald. Bestemmelsen er præceptiv, og giver ikke mulighed for at skabe anden retsstilling ved aftale.
Dansk Producentansvar vurderede på denne baggrund, at aftalen om FOB China, ikke fritog A for et producentansvar.
Konklusion
A havde producentansvaret for HDPE-plastikposen med påført selvklæbende label og lukket med pakketape og papkasse.
A havde ikke producentansvaret for POS-label og de fire hængetags fæstnet til varen med bomuldssnor.